Oldsager - Flint og sten fra danmarks oldtid - Fiskeri og fossiler ------ Kjeld Larsen`s Hjemmeside.
- Kjeld`s Hjemmeside.
- Det første vidnesbyrd.
- Spydspidsen fra gørløse.
- Slebne økser / Bondestenalder
- Kæmpe to hånds værktøj/økse
- nye fund 2010
- Skiveøkser
- Kerneøkser
- Forum/gæstebog
- Håndøkser - eksempler
- Nye fund Galleri
- De første spor.
- Flintefallossen fra Asnæs 1
Komentarer eller spørgsmål : Mail k_maclarsen@yahoo.dk
Translate :
Hvad havet skyllede ind (flintefallossen fra Asnæs)
"Stykket" er blevet registreret som: pølseflindt med mulig polering d 10/3 2010 - reg GIM 3976 fig 53
Neagtiv billede, viser tydeligere streg mønstret og det ornamenterede område ( de mørkeste felter )
17-04-09
Flinte fallossen fra Asnæs.
En guds benådet solskins dag i april, var jeg en tur på Asnæs v Kalundborg med en viril
Discus i asendanten så farten og mobiliteten var ikke i top, men der skal mere til at holde en sand flinte fanatiker,( en kategori jeg må siges at tilhøre) i ro.
Den nedsatte hastighed var imidlertidig et mægtigt plus - måtte jeg erfare da jeg med
min forlængede gribetang,og vand dunk i bagagen fandt betydelig mere bearbejdet flint
en jeg plejer på mine utallige trave ture på mark og strand,solen bagte efter hånden
ubønhørligt fra en sky fri himmel,så jeg måtte sætte mig og puste for gud ved hvad gang ,sad og beundrede en lille smuk kerneøkse jeg lige havde fundet ,da mit blik faldt på en besynderlig udseende sten der lå og skvullpede i vandkanten ,-
den lignede ikke noget jeg havde set før havde en helt forkert farve og overfladen på stenen så ikke natur skabt ud, så ud som om den var dækket af et net mønster, og fuldstændig symetrisk, jeg ku mærke det krible ned af rygraden - for
her var tale om noget anderledes og temmeligt sikkert menneskeskabt! var jeg ikke i tvivl om.
vel hjemme i sommerhuset , fik stenen en nænsom tur med den bløde svamp og efter tørring , var det tid til nær studering! -
stenen havde en lys grålig farve med et net af "slibespor"fra ende til anden og var tydelig formet, jeg ku nu se at det var en flinte kerne der var slebet i tydelig fallos facon, jeg blev ellevild af begejstring - fordi lignende fund var aldrig gjort på dansk grund af formet flint! - de fallos formede flintekerner der hidtil var fundet herhjemme
var ikke formet men blot sporadisk udsmykkede flintekerner som med lidt god fantasi ku minde om det mandelige forplantnings organ.
Hvordan takler man så lige den ??
jeg kastede mig over et nær studie a dimensioner, og ud fra det kom jeg til min teori
selve stenen er en krebse gang fra skrivekridtet (thalasinoides) som skaber de fantasifulde former vi møder alle vegne på strandene herhjemme,stenen var derefter slebet , evt med vådt skind og sand - en teori jeg senere har fået bekræftet mulig-
genem de tusinde af år den har været udsat for vandrulning,slag mod sten, skaller
er overfladen omdannet så slibesporene er omdannet til kridt deraf stykkets hvid/grå "aura" og derfor fremstår slibesporene negativt fordi de oprindelige slibespor er korroderet væk så de slibespor vi ser idag faktisk er kanterne af den oprindelige slibning - den teori har jeg også senere fået bekræftet mulig- så med teorierne i baglommen var jeg klar til at gå vidre for at komme til bunds i sagen og for at registrere fundet, for hvis det var tilfældet at det virkelig var en menneskabt flintefallos jeg havde fundet var det det første bevidst formede flinteeksemplar på verdens plan - dateringen var en helt anden sag!
jeg kontaktede Peter vang petersen på nationalmusseet en af vores bedste bud på en flinte ekspert herhjemme, og efter en længere dialog på mail og utallige billeder
inviterede han mig ind på museet med min" fallos" for at se miraklet ved selvsyn!
på det tidspunkt havde jeg min respekt og en smule æresfrygt i behold,
over for peter, han var jo den alvidene flinteguru! - en betragtning jeg ændrede en smule efter mødet.
Dagen oprandt og jeg troppede op ved flintefanatikernes mekka - peter vang petersens kontor! en sand fornøjelse af støvede bøger og flint i alle afkroge ,
jeg følte mig hensat til et gammelt arkiv, spændene så det ud! vi fik hilst høfligt på hinanden og gik direkte til sagen jeg fiskede den mirakuløse genstand op af lommen og gik i gang med at tegne og fortælle om mine teorier, efter lidt snak frem og tilbage og til min undren hans afvisning af at se stykket tættere på (jeg havde lagt det på bordet foran mig) - begyndte peter at ta diverse flintekerner frem i forskellige former alle med kridt skal og begyndte en forelæsning om flintekerners forskellige former?? - ting jeg i al beskedenhed er og var klar over - jeg prøvede flere gange at afbryde for at drage sammenligninger med mit stykke og gjorde opmærksom på
den store forskel på hans rå flintekerner og min slebne kerne ,
han ændrede så taktik og fandt fallos fund fra danmark frem, der er bare lige den hage at de fallos symboler der er fundet herhjemme er rå ubehandlede grove kerner
med fallos "ligende facon" (og ikke fint formet som min) med et primitivt strege mønster,
hvilket jeg gjorde opmærksom på !
efter en yderligere rundvisning i hans skuffer og en iøvrig utrolig interessant rundvisning
i flintens verden,kom dommen! - stadig uden han havde haft Mit stykke i hånden!
mit stykke måtte være en af naturens luner, og strandrullet flint!
den var svær at sluge! - så jeg gik ham på klingen og bad om en forklaring på den
specielle overflade og fik igen svaret - strandrullet- hvortil jeg sporadisk udbrød! - der må da ha ligget en drejebænk i vandkanten for at lave det mønster og den form?.
jeg er ikke geolog og kan ikke forklare udseendet anderledes,var svaret!,
med den besked i lasten takkede jeg for hans tid og fortalte at jeg agtede at grave vidre i sagen
da jeg ikke syntes jeg havde fået noget brugbart svar,
- gad vide hvor mange ildsjæle der har fået fejet deres begejstring og videbegærlighed - ned i kulkælderen og igen -
hvor mange værdifulde fund er blevet kasseret fordi de har været uden fortilfælde ??? det må stå hen i det uvisse - jeg forlod ihvertfald kontoret
med en fornemmelse af forudindtagethed og faglig bedre videnhed fra museets side.
en ubehagelig oplevelse,amatør eller ej.
da jeg kom hjem kontaktede jeg geologisk museum for at få et uddybene svar på overfladen og udsendet på stenen.
og om muligt ,få be eller afkræftet mit funds ophav,
efter en del mailen frem og tilbage (og ca to måneder) ,fik jeg langt om længe et møde i stand med
ingen mindre end danmarks førende expert i sporefossiler ( alle former for fossile spor og aftryk ) professor emiritius Richard Bromley .
Dagen oprant og efter en del støven rundt i Geologisk museums smalle forsker kontor landskab,skubbet af vejen under taget på museet, fandt jeg endelig Bromley
og frue- fru Asgaard, i museets frokost stue.
Modsat mit besøg på National musset følte jeg her ligeværdighed,og parret lyttede intereseret på mine teorier og vendte og drejede stykket,
vi blev ret hurtigt enige om grundformen var konstrueret af krebsedyrene fra skrivekridtet , en "Thalasinoides" gravegang, og nu begyndte det interesante!
Richard Bromley gav mig ret i min teori om slibning ved hjælp af vådt skind og sand,
og bekræftede at det meget vel ku være metoden der havde været brugt ved formgivningen/slibningen af fallosen - årsagen til at slibesporene fremstår som positive (højre end det omkring liggene) fik jeg ligeledes bekræftet rigtigt udfra mine teorier! -- ved slibning blir flintkernens naturlige beskyttende "skal" genembrudt og blir på den måde udsat for omformning og forkridtning, så det på den måde er det hvide på stenen der er slibespor og det mørkere der er den oprindelige sten!
og! Richard Bromley erklærede at han i sit livslange virke aldrig havde set noget lignende mønster , på flintekerner noget sted i verden (her snakker vi om en herre der i en livstid har beskæftiget sig med alt inden for sten og fossiler!
og både han og fruen var da heller ikke i tvivl om indblanding af sapienter ( Mennesker)
pga den tydelige formning som ikke ku være opstået på naturlig vis.
det eneste bud på en naturlig forklaring, på slibemærkerne kom Bromley i tanke om da jeg var på vej ud af døren , han havde på et tidspunkt lavet en afhandling om laminerings tendenser i skrivekridtet, som i alt sin enkelthed går ud på en mikrolaminering af kridtlagene, som Bromley sammen med en kolega påviste ved at hælde en olie opløsning ud over en kridtblok, hvorved der opstod tynde mørke striber
mellem lagene i kridtet,
den eneste hage ved den forklaring er at der aldrig er fundet flint kerner med slig mønster på, og at udformningen på fallossen er for symetrisk til at være tilfældigt
naturfrembragt.
ugen efter sendte Richard Bromley mig en mail hvor han fortalte at han var blevet grebet af begejstring over at ku påvise en mulig naturlig forklaring,
men at mine teorier vejede tungt - og om han på et senere tidspunkt måtte gøre brug af Flintefallossen i undervisnings øjemed.
med alle fakta i bagagen - og glæden over at ha løst gåden og samtidig ha fundet
et stykke unikt vidne udsagn fra en svunden fortid -
rettede jeg igen henvendelse til Peter Vang petersen - på national museet, samt Kalundborg Museum , (da stenen jo blev fundet på asnæs)
jeg har nu 2 gange sendt både en redegørelse og billeder og har på nuværende tidspunkt intet hørt hverken fra Kalundborg eller København!
Det må jo være på grund af tidspres eller misforståelser jeg intet har hørt ??, for jeg kan da ikke forestille mig at et fund af den karekter ikke skal registreres eller
for den sags skyld publiceres ;-)
Det var et drøjt træk at få bekræftet mine teorier , men det var besværet værd
rart at få et bevis på at fordi man er "amatør" er det ikke ensbetydene med at man
betingelsesløst skal bukke under for for faglig kompetance og støvet burekrati.
med al respekt for netop Peter Vang Petersen, som om nogen har gjort sit ,til at glæden ved at stå på en nypløjet mark en solbeskinnet efterårs dag, med et fint hugget stykke af Danmarks sjæl mellem fingrene, er blevet en så berigene oplevelse
for rigtigt mange ligesindede "Amatører" som mig selv.
Med venlig hilsen, og tak for deltagelsen i min lille historie ;-)
Kjeld.
Discus i asendanten så farten og mobiliteten var ikke i top, men der skal mere til at holde en sand flinte fanatiker,( en kategori jeg må siges at tilhøre) i ro.
Den nedsatte hastighed var imidlertidig et mægtigt plus - måtte jeg erfare da jeg med
min forlængede gribetang,og vand dunk i bagagen fandt betydelig mere bearbejdet flint
en jeg plejer på mine utallige trave ture på mark og strand,solen bagte efter hånden
ubønhørligt fra en sky fri himmel,så jeg måtte sætte mig og puste for gud ved hvad gang ,sad og beundrede en lille smuk kerneøkse jeg lige havde fundet ,da mit blik faldt på en besynderlig udseende sten der lå og skvullpede i vandkanten ,-
den lignede ikke noget jeg havde set før havde en helt forkert farve og overfladen på stenen så ikke natur skabt ud, så ud som om den var dækket af et net mønster, og fuldstændig symetrisk, jeg ku mærke det krible ned af rygraden - for
her var tale om noget anderledes og temmeligt sikkert menneskeskabt! var jeg ikke i tvivl om.
vel hjemme i sommerhuset , fik stenen en nænsom tur med den bløde svamp og efter tørring , var det tid til nær studering! -
stenen havde en lys grålig farve med et net af "slibespor"fra ende til anden og var tydelig formet, jeg ku nu se at det var en flinte kerne der var slebet i tydelig fallos facon, jeg blev ellevild af begejstring - fordi lignende fund var aldrig gjort på dansk grund af formet flint! - de fallos formede flintekerner der hidtil var fundet herhjemme
var ikke formet men blot sporadisk udsmykkede flintekerner som med lidt god fantasi ku minde om det mandelige forplantnings organ.
Hvordan takler man så lige den ??
jeg kastede mig over et nær studie a dimensioner, og ud fra det kom jeg til min teori
selve stenen er en krebse gang fra skrivekridtet (thalasinoides) som skaber de fantasifulde former vi møder alle vegne på strandene herhjemme,stenen var derefter slebet , evt med vådt skind og sand - en teori jeg senere har fået bekræftet mulig-
genem de tusinde af år den har været udsat for vandrulning,slag mod sten, skaller
er overfladen omdannet så slibesporene er omdannet til kridt deraf stykkets hvid/grå "aura" og derfor fremstår slibesporene negativt fordi de oprindelige slibespor er korroderet væk så de slibespor vi ser idag faktisk er kanterne af den oprindelige slibning - den teori har jeg også senere fået bekræftet mulig- så med teorierne i baglommen var jeg klar til at gå vidre for at komme til bunds i sagen og for at registrere fundet, for hvis det var tilfældet at det virkelig var en menneskabt flintefallos jeg havde fundet var det det første bevidst formede flinteeksemplar på verdens plan - dateringen var en helt anden sag!
jeg kontaktede Peter vang petersen på nationalmusseet en af vores bedste bud på en flinte ekspert herhjemme, og efter en længere dialog på mail og utallige billeder
inviterede han mig ind på museet med min" fallos" for at se miraklet ved selvsyn!
på det tidspunkt havde jeg min respekt og en smule æresfrygt i behold,
over for peter, han var jo den alvidene flinteguru! - en betragtning jeg ændrede en smule efter mødet.
Dagen oprandt og jeg troppede op ved flintefanatikernes mekka - peter vang petersens kontor! en sand fornøjelse af støvede bøger og flint i alle afkroge ,
jeg følte mig hensat til et gammelt arkiv, spændene så det ud! vi fik hilst høfligt på hinanden og gik direkte til sagen jeg fiskede den mirakuløse genstand op af lommen og gik i gang med at tegne og fortælle om mine teorier, efter lidt snak frem og tilbage og til min undren hans afvisning af at se stykket tættere på (jeg havde lagt det på bordet foran mig) - begyndte peter at ta diverse flintekerner frem i forskellige former alle med kridt skal og begyndte en forelæsning om flintekerners forskellige former?? - ting jeg i al beskedenhed er og var klar over - jeg prøvede flere gange at afbryde for at drage sammenligninger med mit stykke og gjorde opmærksom på
den store forskel på hans rå flintekerner og min slebne kerne ,
han ændrede så taktik og fandt fallos fund fra danmark frem, der er bare lige den hage at de fallos symboler der er fundet herhjemme er rå ubehandlede grove kerner
med fallos "ligende facon" (og ikke fint formet som min) med et primitivt strege mønster,
hvilket jeg gjorde opmærksom på !
efter en yderligere rundvisning i hans skuffer og en iøvrig utrolig interessant rundvisning
i flintens verden,kom dommen! - stadig uden han havde haft Mit stykke i hånden!
mit stykke måtte være en af naturens luner, og strandrullet flint!
den var svær at sluge! - så jeg gik ham på klingen og bad om en forklaring på den
specielle overflade og fik igen svaret - strandrullet- hvortil jeg sporadisk udbrød! - der må da ha ligget en drejebænk i vandkanten for at lave det mønster og den form?.
jeg er ikke geolog og kan ikke forklare udseendet anderledes,var svaret!,
med den besked i lasten takkede jeg for hans tid og fortalte at jeg agtede at grave vidre i sagen
da jeg ikke syntes jeg havde fået noget brugbart svar,
- gad vide hvor mange ildsjæle der har fået fejet deres begejstring og videbegærlighed - ned i kulkælderen og igen -
hvor mange værdifulde fund er blevet kasseret fordi de har været uden fortilfælde ??? det må stå hen i det uvisse - jeg forlod ihvertfald kontoret
med en fornemmelse af forudindtagethed og faglig bedre videnhed fra museets side.
en ubehagelig oplevelse,amatør eller ej.
da jeg kom hjem kontaktede jeg geologisk museum for at få et uddybene svar på overfladen og udsendet på stenen.
og om muligt ,få be eller afkræftet mit funds ophav,
efter en del mailen frem og tilbage (og ca to måneder) ,fik jeg langt om længe et møde i stand med
ingen mindre end danmarks førende expert i sporefossiler ( alle former for fossile spor og aftryk ) professor emiritius Richard Bromley .
Dagen oprant og efter en del støven rundt i Geologisk museums smalle forsker kontor landskab,skubbet af vejen under taget på museet, fandt jeg endelig Bromley
og frue- fru Asgaard, i museets frokost stue.
Modsat mit besøg på National musset følte jeg her ligeværdighed,og parret lyttede intereseret på mine teorier og vendte og drejede stykket,
vi blev ret hurtigt enige om grundformen var konstrueret af krebsedyrene fra skrivekridtet , en "Thalasinoides" gravegang, og nu begyndte det interesante!
Richard Bromley gav mig ret i min teori om slibning ved hjælp af vådt skind og sand,
og bekræftede at det meget vel ku være metoden der havde været brugt ved formgivningen/slibningen af fallosen - årsagen til at slibesporene fremstår som positive (højre end det omkring liggene) fik jeg ligeledes bekræftet rigtigt udfra mine teorier! -- ved slibning blir flintkernens naturlige beskyttende "skal" genembrudt og blir på den måde udsat for omformning og forkridtning, så det på den måde er det hvide på stenen der er slibespor og det mørkere der er den oprindelige sten!
og! Richard Bromley erklærede at han i sit livslange virke aldrig havde set noget lignende mønster , på flintekerner noget sted i verden (her snakker vi om en herre der i en livstid har beskæftiget sig med alt inden for sten og fossiler!
og både han og fruen var da heller ikke i tvivl om indblanding af sapienter ( Mennesker)
pga den tydelige formning som ikke ku være opstået på naturlig vis.
det eneste bud på en naturlig forklaring, på slibemærkerne kom Bromley i tanke om da jeg var på vej ud af døren , han havde på et tidspunkt lavet en afhandling om laminerings tendenser i skrivekridtet, som i alt sin enkelthed går ud på en mikrolaminering af kridtlagene, som Bromley sammen med en kolega påviste ved at hælde en olie opløsning ud over en kridtblok, hvorved der opstod tynde mørke striber
mellem lagene i kridtet,
den eneste hage ved den forklaring er at der aldrig er fundet flint kerner med slig mønster på, og at udformningen på fallossen er for symetrisk til at være tilfældigt
naturfrembragt.
ugen efter sendte Richard Bromley mig en mail hvor han fortalte at han var blevet grebet af begejstring over at ku påvise en mulig naturlig forklaring,
men at mine teorier vejede tungt - og om han på et senere tidspunkt måtte gøre brug af Flintefallossen i undervisnings øjemed.
med alle fakta i bagagen - og glæden over at ha løst gåden og samtidig ha fundet
et stykke unikt vidne udsagn fra en svunden fortid -
rettede jeg igen henvendelse til Peter Vang petersen - på national museet, samt Kalundborg Museum , (da stenen jo blev fundet på asnæs)
jeg har nu 2 gange sendt både en redegørelse og billeder og har på nuværende tidspunkt intet hørt hverken fra Kalundborg eller København!
Det må jo være på grund af tidspres eller misforståelser jeg intet har hørt ??, for jeg kan da ikke forestille mig at et fund af den karekter ikke skal registreres eller
for den sags skyld publiceres ;-)
Det var et drøjt træk at få bekræftet mine teorier , men det var besværet værd
rart at få et bevis på at fordi man er "amatør" er det ikke ensbetydene med at man
betingelsesløst skal bukke under for for faglig kompetance og støvet burekrati.
med al respekt for netop Peter Vang Petersen, som om nogen har gjort sit ,til at glæden ved at stå på en nypløjet mark en solbeskinnet efterårs dag, med et fint hugget stykke af Danmarks sjæl mellem fingrene, er blevet en så berigene oplevelse
for rigtigt mange ligesindede "Amatører" som mig selv.
Med venlig hilsen, og tak for deltagelsen i min lille historie ;-)
Kjeld.
Hej Jesper ! jo har set dine udgaver, men fordi det er så svært at påvise brugen af de mange iøvrigt vellignende stykker pølseflint (thalasinoides gravegange) vores strande - og marker flyder med og som ganske ukritisk(selvfølgelig ikke i ond tro ) udnævnes til fallos symboler - har jeg fokuseret på den menneskelige indblanden og bevisbyrden, og det helt specielle udseende som netop har gjort Fallos symbolet fra Asnæs helt specielt -
for at opnå betegnelsen menneskabt! skal der være om ikke tydelige så ihvertfald genkendelige kendetegn tilstede som her slibespor og genkendelig polering og svag ornamentering - er lidt hoved essensen i min historie at et grundigt fodarbejde er vejen frem for at undgå misforståelser og tvivl om fundene
men ka da være jeg på et tidspunkt skriver om brugen og forekomsten af fallos symboler ikke bare her hjemme men også fund fra resten af Europa bla et bemærrkelsesværdigt fund som de færreste egentlig kender til - i samme grotte som den berømte Venus fra Villendorf - fandt man en velformet sten fallos som ikke har haft samme bevågenhed som figuren, der har været mange gisninger fremme om brugen bla "deflorering" af jomfruer i serimonelle sammenhæng - men i bund og grund er fallos symbolet generelt det mest brugte frugtbarheds symbol - den dag i dag. Mvh Kjeld 17/4 10
for at opnå betegnelsen menneskabt! skal der være om ikke tydelige så ihvertfald genkendelige kendetegn tilstede som her slibespor og genkendelig polering og svag ornamentering - er lidt hoved essensen i min historie at et grundigt fodarbejde er vejen frem for at undgå misforståelser og tvivl om fundene
men ka da være jeg på et tidspunkt skriver om brugen og forekomsten af fallos symboler ikke bare her hjemme men også fund fra resten af Europa bla et bemærrkelsesværdigt fund som de færreste egentlig kender til - i samme grotte som den berømte Venus fra Villendorf - fandt man en velformet sten fallos som ikke har haft samme bevågenhed som figuren, der har været mange gisninger fremme om brugen bla "deflorering" af jomfruer i serimonelle sammenhæng - men i bund og grund er fallos symbolet generelt det mest brugte frugtbarheds symbol - den dag i dag. Mvh Kjeld 17/4 10
Email : k_maclarsen@yahoo.dk
Fallos symbol fundet i Fells Cave,tyskland anslået alder ca 28.000 fvt er først fornylig blevet samlet da sidste stykke af 14 brudstykker dukkede op under en udgravning i grotten i 2005.
Email : k_maclarsen@yahoo.dk
// wwwskysitedk/oldtidsfund
Jeg kan se at du har fundet en fallos..
har du st dem jeg har på min hjemmeside...
de findes i mange former og farver..
du fortæller ikke rigtigt noget om brugen af fallos..
og dens betydning for FRUGTBARHED.
ps .sender snart noget til dig.
mvh NKD V/Jesper Andersen